Interview med forfatter Jakob Halskov
En utrolig behagelig og velformuleret person er det indtryk man får, når man møder forfatter Jakob Halskov, der udkommer med sin første roman Ringe i vandet den 15. juni 2024.
Bogen er første bind i trilogien Tokyo. Som serietitlen antyder foregår bøgerne i Japan, en meget anderledes kultur, end vi er vant til her i Danmark. Det gjorde os straks nysgerrige på, hvorfor netop Japan blev stedet for en romantisk fortælling.
Læs hele interviewet herunder.
Puddelhunde i klapstole og romantiske erfaringer i bagagen
Hvad inspirerede dig til at skrive Tokyo-trilogien?
Jeg har været fascineret af Japan, lige siden jeg faldt over tegneserien Yoko Tsuno i slutfirserne. Fascinationen tog for alvor fart i 1995, hvor jeg for første gang besøgte landet og efterfølgende valgte at studere sproget på Københavns Universitet.
Dog er det mit to-årige arbejdsophold i Tokyo (2013-14), der er den primære inspirationskilde. Her fik jeg lov at opleve en japansk arbejdsplads indefra og mærkede på min egen krop de fantastiske, mystiske og ind imellem også lidt barske facetter af japansk kultur.
Karakteren Tomoko er således direkte inspireret af nogle lattermilde, midaldrende kvinder, jeg mødte hver morgen i parken mellem min lejlighed og firmaet. De havde puddelhunde i klapstolene, og jeg begyndte at fundere over, hvad de mon brugte deres rigelige fritid til. Navnlig når jeg selv vaklede hjem fra kontoret sent om aftenen. Affærer med unge mænd stod lige for.
Den udbrændte og selvmordstruede Takeda-san er løst modelleret over min japanske chef, som ind imellem nærmest boede på kontoret. Grundlæggende er trilogien dog en hyldest til kærligheden i alle dens former og til metropolen Tokyo og de mange menneskeskæbner, der hver dag udspiller sig i verdens største by.
Har du et yndlingskapitel eller en yndlingsscene fra romanen, du især vil fremhæve? Hvorfor lige det/den?
Uden at afsløre, hvordan romanen ender, så er min yndlingsscene fra bind 1 nok den, hvor Takeda-san i nedtrykt sindsstemning vandrer rundt i spahotellets zenhave. Han reflekterer over sit kærlighedsliv, sine økonomiske kvaler og Japans historie, alt imens Tomoko og Ai på den anden side af havens indhegning er splittede i et hedt drama, der involverer badehotellets unge, mandlige receptionist. Det er et punkt, hvor flere historier konvergerer, og spændingen når et klimaks, synes jeg.
Det er din første udgivelse på dansk. Hvis du skal fremhæve noget ved processen til andre forfattere, der drømmer om at udgive romance, hvad vil det så være?
Det vigtigste er ikke at give op undervejs. Trods de mange afvisninger og den megen kritik, man uvægerligt vil få undervejs, skal man bare blive ved med at skrive og tro på, at det nok skal lykkes at få et gennembrud en dag. Kritikken skal man blot være taknemmelig for, idet man uden feedback ikke kan udvikle sig som forfatter.
De fleste har sandsynligvis selv en del romantiske erfaringer i bagagen, og dem er det bare med at trække på, når det gælder om at skabe vedkommende og realistiske karakterer. Eventuelle personlige erindringer om ulykkelig kærlighed kan videreudvikles og komme til at udgøre spændingsmomenter i fremtidige romaner, idet vejen til en lykkelig slutning jo helst ikke skal være problemfri, hvis læserne skal rives med.
Læs mere her:
