Ikke den slags heks (paperback)

Normal pris
199,00 kr.
Tilbudspris
199,00 kr.
Normal pris
Kommer snart
Pris pr. stk.
pr. 

Tilføjet til kurv Se kurv eller Fortsæt shopping.

  • Produktbeskrivelse

      Kan kærligheden få Willow til at give slip på sin frygt og begynde at leve igen, eller vil angsten få overtaget i sidste ende?

      Da Willow Green mister sit job under coronapandemien, trækker hun sig tilbage fra verden. Hun arbejder hjemmefra, forlader aldrig grunden og holder omverdenen på afstand. Hendes bedstemor er særligt sårbar, og Willow gør alt for at beskytte hende.

      Heldigvis har hun både gåpåmod og generationers uvurderlige viden i ryggen. Som efterkommer af en lang linje naturhekse skaber hun sit eget lille urteunivers og en ny indtægt. Men angsten holder hende i et jerngreb. Tanken om at lukke verden – og dermed virussen – ind er umulig.

      Indtil Joe Lane banker på.

      Det attraktive pakkebud vækker noget i hende, hun troede var lukket ned. Han har sine egne skeletter i skabet, men også en ro og varme, der får hendes forsvar til at vakle. Spørgsmålet er blot, om Willow tør gøre det, hun frygter allermest: lukke et andet menneske ind.

       ”Ikke den slags heks” er en hed standalone romance om frygt, håb og modet til at turde elske igen.

      ”Joe og Willow passer perfekt til hinanden, og jeg nød, hvordan deres forhold langsomt blomstrer fra venskab til noget mere. Alt i alt en opløftende, hed og romantisk læseoplevelse.” 
      5 ud af 5 stjerner
      – A Reader's Review Blog

      ”Denne bog fik mig ud af en læsetørke. Den er så sød og skøn. Velskrevet.”
      5 ud af 5 stjerner
      – Kim Fradley, Goodreads-anmelder

      Antal sider: 324
      ISBN: 978-87-7631-055-4
      Udgivet: 11-06-2026
      Emner: romance, naturheks, angst, slow burn

  • Produktdetaljer

Customer Reviews

Based on 1 review
0%
(0)
100%
(1)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
M
Mor_datter_bogdragerne
En nænsom slowburn

Det tog mig lidt tid at komme ind på livet af denne bog, men da jeg først gjorde, fandt jeg en nænsom og sød slowburn romance.

Historien bearbejder traumer og angst i kølvandet på covid pandemien, og der er masser af tanker og handlinger, som føles genkendelige. Det satte nogle ting lidt i perspektiv for mig.

Romancedelen udvikler sig fra et tilfældigt venskab, der langsomt blusser op og bliver til ægte kærlighed. Det er virkelig fint og føles dejligt naturligt.

Forholdet til bedstemoren er hjertevarmt og uvurderligt. Hun tilfører fortællingen en varme og humor, som gør den ekstra hyggelig. Og så er katten Buttons bare en skøn karakter, der virkelig giver liv til historien. Omdrejningspunktet for kvinderne er urter, viden og naturmedicin.

Willow gennemgår en stor forvandling, og det er en fornøjelse at se hende blomstre med Joes hjælp. Man mærker virkelig karaktererne gennem siderne, og miljøbeskrivelserne er med til at skabe en skøn stemning.

Du får en dejlig blanding af slowburn, feelgood, romance og karakterer, der føles levende. Bogen er en standalone, kort og let at kaste sig over, og du slipper for cliffhangers.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig lidt mere, især en lille epilog, så jeg kunne have fået lidt mere tid med karaktererne.

“En nænsom slowburn om traumer, heling og kærlighed, der stille får lov til at vokse.”
-mor_datter_bogdragerne

4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️

Til dig der elsker:

💞 Slowburn
🥰 Feelgood
🐈‍⬛ Katte