
Line Barslund Møller (f. 1982) har altid haft en forkærlighed til den lykkelige slutning og elsker at fordybe sig i bøger, særligt romance og romantasy.
Det var dog først under sin barsel med den ældste, at hun begyndte at skrive de historier ned, som altid har rumsteret. For Line er det kærligheden til den gode historie, der driver pennen, og foråret 2027 markerer hendes debut som romanceforfatter.
Til daglig arbejder hun som lærer, men når hun ikke er i klasselokalet eller skriver, finder hun stor glæde i at være fysisk aktiv. Især med løb i skoven, hvor hun lader fantasien få frit spil.
Line bor i Jægerspris sammen med sin mand og deres to børn.
Instagram: forfatterlinebarslund